tatoveringer

th-7_foto-236_v2  th-7_foto-240

Tatoveringer (1998)

(Bogen er udsolgt fra forlaget)

Debutdigtsamling om barndom, rytme og lugte.

Pressen skrev:
“Der udgår fra disse mærkelige digte en egen stikkende og mættet fascinationskraft, som er vanskelig at fiksere, men nem at blive overbevist af. (…) Der er overalt en meget ram, jordslået lugt af barndom (…), et viltert symbolsk figurgalleri over for eller i fortrolig symbiose med en tæt sanset organisk myldren.”
Lars Bukdahl, Weekendavisen

Et par digte fra bogen:

Ingen liljer og knogler til mig, tak 

Ingen liljer og knogler til mig, tak.
Og firkanten i jorden, er den tom, siger De?
Jamen, så gør dog noget, skynd Dem,
fyld den dog op! – tag mine sæbebobler,
tag stjernekasterne, pailleterne og sølvsandalerne,
inden gravkoen går amok, for det gør den.

Personligt bryder jeg mig ikke om Døden,
den er for tung.

Min lillesøster, derimod, samler en halv
solsorteæggeskal
og og
giver den bort
– let –
lettere endnu.

Som om katte forstod ord og havde vinger 

Så kom jeg endelig af med dén bog.
Og det skulle jeg ikke have gjort.
For bogen var sort som vores kat, der åd
alle små brogede pelse, men lod
én eneste sort klump pulsere i krokus.
Fór over marken. Slikkede sine poter
i en plovfure mellem to hanner,
én broget, én sort.
Med ét spidsede hun ører:
Ravnemor! råbte jeg jo.
Du godeste.
Som om katte forstod ord og havde vinger.
Ikke disse selvlysende øjne
at gense sorte ting med.
Dén bog! Jeg skulle aldrig –
jeg skulle derimod have fortsat
med sødmælk, nynnen og imiteret sort pels.
Men også dén måtte jeg skille mig af med.

Kogt kød

Nogle døde glemmer man er døde.
Et spøgelse i køkkenet, en stemme i et kor.
Spøgelset ligner en fremmed spæd,
stemmen lyder til gengæld bekendt,
og man genkender håret på afstand.
Så smiler man i køkkenet,
ikke over spøgelset, der møder én som damp,
som når man har kogt kød,
og man har ikke kogt kød,
heller ikke over døden,
den har man glemt igen,
men over noget man med et spjæt
kommer i tanke om konstant.

Dragen 

Dragen, falmet grøn, spyr ild
mod rosen, modermærket, hjertet –
pensionistens tatoveringer bevæger sig.

Der er lukket for kommentarer.