Mette Moestrup
DK | ENG



Interviews
Arkiv
BIO / CV / Pressefotos


METTE MOESTRUP (MeMo) er digter og forfatter. Hendes praksis inkluderer 
oversættelse, performance, multimedia, kollektive samarbejder og essayistik. 
Hun har bl.a. udgivet fem digtsamlinger, senest Til den smukkeste (2019). 
Hendes kritikerroste værker er oversat til flere sprog, og hun har modtaget 
en lang række priser, bl.a. Montana-prisen, Aarestrup Medaljen, Beatriceprisen 
og Statens Kunstfonds Livsvarige Hædersydelse. Hun er desuden medlem 
af Det Danske Akademi. Bor i København.

Kontakt → mettemoestrup@mail.dk

Instagram
Facebook  

BIO / CV / Pressefotos



Fotograf Ivan Boll


BIO

Mette Moestrup (f. 1969) er en prisbelønnet, kritikerrost dansk digter og forfatter. Hun debuterede i 1998 og har udgivet fem digtsamlinger, senest Til den smukkeste (2019). Desuden har hun udgivet en roman, to børnebøger og to kollektive værker. For sit forfatterskab har hun modtaget en lang række priser, legater og præmieringer, herunder Montana-prisen, Aarestrup Medaljen, Beatriceprisen og Statens Kunstfonds Livsvarige Hædersydelse. Hendes poesi er oversat til norsk, svensk, engelsk, tysk. Hun arbejder også selv med oversættelse, senest Sapfo (2021), og hendes praksis inkluderer endvidere performance, multimedia, essayistik, undervisning og mentoring. Gennem årene har hun været lærer på flere af Nordens væsentligste forfatterskoler. Hun har markeret sig som en vigtig stemme i skandinavisk litteraturdebat. Sidst, men ikke mindst, har hun optrådt på et væld af poesifestivaler og er kendt for sin markante oplæsningsstil. I 2022 blev hun medlem af Det Danske Akademi. Mette Moestrup er opvokset i Nordjylland og bor i København.


Skriv en email → mettemoestrup@mail.dk for yderligere information, pressehenvendelser eller bookning (digtoplæsning, performance, foredrag, panelsamtale, workshop, undervisning, mentoring m.v.)   Nogle røde tråde i Mette Moestrups værk og virke: krop, frugter, insekter, planter og planeter, vand, geometriske figurer, politisk engagement, kapitalismekritik, systempoesi, mytekritik, intersektionel feminisme, queerness, dekolonial æstetik, økopoesi, metabolisk poetik, magiske maskiner, fællesskaber, utopitænkning.



CV

SKØNLITTERÆRT FORFATTERSKAB 

Egne værker:
Tatoveringer, digte, Gyldendal, 1998
Golden Delicious, digte, Gyldendal, 2002
kingsize, digte, Gyldendal, 2006
Jævnet med jorden, roman, Gyldendal, 2009
Dø, løgn, dø, digte, Gyldendal, 2012
Frit flet. Fællesbogen, s.m. Naja Marie Aidt og Line Knutzon, Gyldendal, 2014
Omina, digte, s.m. Naja Marie Aidt, Gyldendal, 2016
Til den smukkeste, digte, Gyldendal, 2019

Børnebøger: 
Ti grønne fingre, børnebog, Gyldendal, 2007
Hvad siger sneugleungen Ulla? børnebog, Gyldendal, 2009

Nonfiction:
Rilke & rytme, litteraturkritik og essays, Herman & Frudit, 2023
(tidligere udgave på Litteraturhistorisk Forlag, 1999)

Moestrups værker oversat til svensk, norsk, engelsk, tysk, kinesisk.

Priser, legater, hædersposter:
Statens Kunstfonds præmiering for Golden Delicious, 2002
Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat, 2005
Montana-prisen for kingsize, 2007
(Jævnet med jorden blev indstillet til Weekendavisens Litteraturpris og Kritikerprisen), 2009
Stipendium fra Literarisches Tandem/ Stiftung Brandenburger Tor, 2013
Statens Kunstfonds præmiering for Frit flet. Fællesbogen, 2014
Poltikens nyindstiftede pris, Frit flet prisen, for Frit flet, 2015 
Aarestrup-medaljen, 2018
Beatrice Prisen (Det Danske Akademi), 2018
Statens Kunstfonds livsvarige hæderslegat, 2019
Medlem af Det Danske Akademi, 2022

Desuden en lang række arbejds- og rejselegater, samt ophold på Det Danske Institut i Rom, senest 2024, og San Cataldo, senest 2021.


OVERSÆTTELSER 

Fra norsk: Cecilie Løveid Spildt, digte, Bebop, 2004
Fra svensk: Johannes Anyuru En storm kom fra paradiset, roman, Gyldendal, 2013
Fra engelsk: Sylvia Plath Glasklokken, s.m. Olga Ravn, Gyldendal, 2016
Fra engelsk: Eileen Myles Ikke mig, OVO Press, 2017
Fra engelsk: Aaiún Nin På min huds sorthed, s.m. Aaiún Nin, Gads Forlag, 2021
Fra oldgræsk: Sapfo. Gendigtet s.m. klassisk filolog, Mette Christiansen, Gyldendal, 2021


DIGTOPLÆSNING

I løbet af de sidste 25 år har Mette Moestrup optrådt på utallige poesifestivaler og til oplæsningsarrangementer i Danmark, Sverige, Norge, Grønland, Island, Litauen, Estland, Frankrig, Tyskland, Tyskland og Østrig. Fx har hun været en genkommende performer på Louisiana Literature, Danmark, The Norwegian Festival of Literature, Norge, og The Stockholm International Poetry Festival, Sverige, ligesom hun ofte har samarbejdet med Center for Literature, München, Tyskland, hvor hun senest optrådte til Droste Festival 2024 – Nenn Mir Hexe / Call me Witch! 


UNDERVISNING, REDAKTION 

Fra 2002 og frem underviser, vejleder, mentor og censor på bl.a. Forfatterskolen i København, Litterär Gestaltning, Göteborg, Skrivekunstakademiet i Hordaland, Bergen, Norge, Forfatterstudiet i Bø, Norge og Biskops Arnö Författerskola, Sverige. 

Gennem en årrække redaktør på Den Blå Port. Har redigeret flere numre af Legenda.
Har publiceret en række essays, artikler og efterord, bl.a. om Forugh Farrokhzad, Ingeborg Bachmann og Sapfo.


UDDANNELSE 

Musiksproglig student fra Hjørring Gymnasium, 1988
Cand.phil. fra Institut for Litteraturhistorie på Århus Universitet, 1997
Visiting Scholar på Columbia University i New York, 1996


Hent pressefotos →

Gyldendals pressefotos →