Jævnet med jorden (2009)

- Var indstillet til Weekendavisens Litteraturpris og Kritikerprisen...
- Er kommet i andet oplag.
(Køb den i din boghandler ... eller fx her: Audiaturs bokhandel
eller her: internetboghandler)

Bagsideteksten:
En kvinde lejer et hvidt rum, hvor hun kan tænke frit. Men fortiden spøger. En gammel vandmølle, som har tilhørt hendes mødrene slægt i generationer, bliver jævnet med jorden. Hun bliver konfronteret med sin stedbundethed og forsøger at gøre sig fri. Samtidig er hun opslugt af et kærlighedsforhold, der bliver mere og mere destruktivt. Manden og matriarkatet, Morten og Mor, kæmper mod hinanden i hende.

Jævnet med jorden er en kollage af 68 brudstykker, der tilsammen fortæller en spændende, sørgelig og til tider tragikomisk historie om at miste og slippe bindinger. Det handler om sentimentalitet og kynisme. Om idyl og gru. Om lidenskab og lidelse. I sidste ende handler det om at turde falde med åbne øjne. Som faldende kvinde.

Olga Ravn skrev:
"****** Jeg har længe været begejstret for Mette Moestrups stærke og intelligente digte, men med hendes nye og første roman 'Jævnet med jorden' fortsætter hun i en ærligere og mere følsom retning. En gammel vandmølle, som har været i den kvindelige hovedpersons familie i generationer, jævnes med jorden, og et voldsomt kærlighedsforhold står for samme tur. I en bådscene stanges der ål med mormor og mormors tvilling, en slags indvielsesritual i kvindernes rækker. Det er uforglemmeligt, og det samme er resten af bogen. Datteren, barnebarnet, kæresten, den voksne kvinde og forfatteren Mette Moestrup skrives sammen i ét stort virvar, og det er både råt og rørende. Det lykkes på forbløffende vis for Moestrup at gøre voldsomme følelser og intellektuelle overvejelser til to sider af samme sag. Og spørgsmålet er, om det ikke altid har været sådan. En af årets suverænt bedste bøger. " Olga Ravn, Femina

Pia Juul svarer på spørgsmålet: "Hvad vil du anbefale fra kulturudbuddet i Danmark lige nu?"
"Jeg bliver nødt til at anbefale en bog. Det er Mette Moestrups "Jævnet med jorden". Den er både sjov og meget alvorlig, men samtidig meget usædvanlig i en blanding af alt muligt i 68 afsnit om kvinder før og nu – og om bindingsværk. Og ål! Det er egentlig svært at forklare her, hvad den handler om. Jeg vil i stedet opfordre til, at man læser den. Den er lige til at gå til og kan læses af alle." (Kristeligt Dagblad)

KLIK OG LÆS INTERVIEW
Månedensbog på DR Kultur Testklubben

Pressen skrev

Nyeste omtale her:
Morten og matriarkatet
Kun litteraturen beholder bukserne på
Diskussion af anmeldelsen: Kun litteraturen beholder bukserne på
En som hedder Jonas' anbefaling på bogsalonen
Se også Dan Ringgaards anmeldelse i det nye nummer af Kritik.

NY ANBEFALING I IN *****
IN anbefaler
Poetisk romandebut
onsdag 10.2.10 - Af Birgitte Ellemann Höegh

”Jævnet med jorden” er Mette Moestrups skifte fra digte til roman, og det er en vellykket affære

Mette Moestrup har skrevet en fin roman – opbygget som en slags dagbog i 67 små kapitler over en periode af en kvindes liv, hvor hendes fortid og nutid er ved at blive jævnet med jorden. Et intenst kærlighedsforhold går itu, og vandmøllen fra hendes barndomshjem bliver revet ned.

Anmelderroste digte
Tidligere har Moestrup skrevet anmelderroste digte, og man kan i hendes første skønlitterære værk fornemme, at hun læner sig op ad digtenes knappe, rappe og poetiske form. Det er en kompleks og komprimeret roman, hvor en meget stærk kvindelig røst går tydeligt igennem bogen og rummer alt fra humor, galskab og styrke til mildhed, glæde og lyst. Her er smukke sætninger og kloge tanker, som er værd at tage med sig videre."

"Moestrups bog rammer mig i mellemgulvet. Den ligner en eksistentiel besindelse, jeg selv befinder mig i. At besinde sig på den bundethed til krop og køn og jord og slægt og steder, man måske helst har villet eksilere sig fra. At besinde sig på sine mytiske mødre og ikke bare søge de symbolske fædre. At risikere faldet, ikke i identifikation med Baudelaires faldende mand (et af modernitetens emblemer på den splittede bevidsthed), men med den faldne (seksuelt begærende) kvinde og sågar den hvide dame. At finde ikke bare sit eget rum, men også sit eget fald."
Lilian Munk Rösing, Information
(Læs hele anmeldelsen her: Hvid boks og bindingsværk)

"det fornøjelige i Jævnet med jorden er ikke mindst de klassiske, sceniske og (indre og ydre) monologiske romanagtigheder: De frysende præcise situationer og tanker (om sms'er) fra et kuldslået kærlighedsforhold, de varme og tætte erindringsglimt af en mormor og hendes tvilling, Mormor To, de kosteligt afpissende besværgelser af et par fancy maler-udlejere (der opsiger jegfortællerens hvide boks af et skriverum, deraf afpissetheden) foruden en bevægende og forstyrret pilgrimsrejse i nutiden til de to mormødre og barndommens nedrevne vandmølle, den udløsende faktor for projektet. Sådanne roman-kunster har vi ikke set Mette Moestrup gøre før (...)"
"hele tiden forholder fortælleren sig direkte og reflekteret til sit projekt og dets spilleregler, skriver fx et helt syleskarpt essay om sentimentalitetens kynisme"
"I bogens dobbelt vilde og dobbelt monstrøse afslutning forenes roman og koncept via en motherfucking spøgelseshistorie (...)"
Lars Bukdahl, Weekendavisen

"Der er mange lag i Mette Moestrups brudstykker af en storbykvindes dagbog. En dejlig ambitiøs bog, der ikke viger tilbage for at sammenligne sig med selve Blichers landsbydegn. Og som ligner Morten Vinges dagbog deri, at udviklingen går baglæns, fra en rasende forelskelse til resigneret opgiven. Møllens bindingsværk er ikke kun en særlig måde at bygge mure på. Den er også tegn for bindinger bagud, der optræder som forhindringer."
"En formidabel læseoplevelse."
Thomas Bredsdroff, Politiken

"Moestrup sparker selvfølgelig til historien på sin egen feministiske facon, men illustrerer samtidig de farer, som udlevet begær kan medføre. Det er en kynisk kærlighedshistorie med uhyggelige safter, der stærkt kan anbefales."
Nanna Goul, Berlingske Tidende

"I Moestrups bok går kjærlighetsforholdet til Morten i knas, og den siste teksten, med grønn tekst mot svart bunn, angir nærmest koreografiske forskrifter for kvinnens konkrete fall mot en snødekket jord om natten. Teksten kan leses som forberedende øvelser på den usynliggjøring og sosiale utslettelse som den frigjorte kvinnen risikerer å møte."
Sindre Erkheim, Bergens Tidende

Jævnet med jorden (2009)

- Var indstillet til Weekendavisens Litteraturpris og Kritikerprisen...
- Er kommet i andet oplag.
(Køb den i din boghandler ... eller fx her: Audiaturs bokhandel
eller her: internetboghandler)

Bagsideteksten:
En kvinde lejer et hvidt rum, hvor hun kan tænke frit. Men fortiden spøger. En gammel vandmølle, som har tilhørt hendes mødrene slægt i generationer, bliver jævnet med jorden. Hun bliver konfronteret med sin stedbundethed og forsøger at gøre sig fri. Samtidig er hun opslugt af et kærlighedsforhold, der bliver mere og mere destruktivt. Manden og matriarkatet, Morten og Mor, kæmper mod hinanden i hende.

Jævnet med jorden er en kollage af 68 brudstykker, der tilsammen fortæller en spændende, sørgelig og til tider tragikomisk historie om at miste og slippe bindinger. Det handler om sentimentalitet og kynisme. Om idyl og gru. Om lidenskab og lidelse. I sidste ende handler det om at turde falde med åbne øjne. Som faldende kvinde.

Olga Ravn skrev:
"****** Jeg har længe været begejstret for Mette Moestrups stærke og intelligente digte, men med hendes nye og første roman 'Jævnet med jorden' fortsætter hun i en ærligere og mere følsom retning. En gammel vandmølle, som har været i den kvindelige hovedpersons familie i generationer, jævnes med jorden, og et voldsomt kærlighedsforhold står for samme tur. I en bådscene stanges der ål med mormor og mormors tvilling, en slags indvielsesritual i kvindernes rækker. Det er uforglemmeligt, og det samme er resten af bogen. Datteren, barnebarnet, kæresten, den voksne kvinde og forfatteren Mette Moestrup skrives sammen i ét stort virvar, og det er både råt og rørende. Det lykkes på forbløffende vis for Moestrup at gøre voldsomme følelser og intellektuelle overvejelser til to sider af samme sag. Og spørgsmålet er, om det ikke altid har været sådan. En af årets suverænt bedste bøger. " Olga Ravn, Femina

Pia Juul svarer på spørgsmålet: "Hvad vil du anbefale fra kulturudbuddet i Danmark lige nu?"
"Jeg bliver nødt til at anbefale en bog. Det er Mette Moestrups "Jævnet med jorden". Den er både sjov og meget alvorlig, men samtidig meget usædvanlig i en blanding af alt muligt i 68 afsnit om kvinder før og nu – og om bindingsværk. Og ål! Det er egentlig svært at forklare her, hvad den handler om. Jeg vil i stedet opfordre til, at man læser den. Den er lige til at gå til og kan læses af alle." (Kristeligt Dagblad)

KLIK OG LÆS INTERVIEW
Månedensbog på DR Kultur Testklubben

Pressen skrev

Nyeste omtale her:
Morten og matriarkatet
Kun litteraturen beholder bukserne på
Diskussion af anmeldelsen: Kun litteraturen beholder bukserne på
En som hedder Jonas' anbefaling på bogsalonen
Se også Dan Ringgaards anmeldelse i det nye nummer af Kritik.

NY ANBEFALING I IN *****
IN anbefaler
Poetisk romandebut
onsdag 10.2.10 - Af Birgitte Ellemann Höegh

”Jævnet med jorden” er Mette Moestrups skifte fra digte til roman, og det er en vellykket affære

Mette Moestrup har skrevet en fin roman – opbygget som en slags dagbog i 67 små kapitler over en periode af en kvindes liv, hvor hendes fortid og nutid er ved at blive jævnet med jorden. Et intenst kærlighedsforhold går itu, og vandmøllen fra hendes barndomshjem bliver revet ned.

Anmelderroste digte
Tidligere har Moestrup skrevet anmelderroste digte, og man kan i hendes første skønlitterære værk fornemme, at hun læner sig op ad digtenes knappe, rappe og poetiske form. Det er en kompleks og komprimeret roman, hvor en meget stærk kvindelig røst går tydeligt igennem bogen og rummer alt fra humor, galskab og styrke til mildhed, glæde og lyst. Her er smukke sætninger og kloge tanker, som er værd at tage med sig videre."

"Moestrups bog rammer mig i mellemgulvet. Den ligner en eksistentiel besindelse, jeg selv befinder mig i. At besinde sig på den bundethed til krop og køn og jord og slægt og steder, man måske helst har villet eksilere sig fra. At besinde sig på sine mytiske mødre og ikke bare søge de symbolske fædre. At risikere faldet, ikke i identifikation med Baudelaires faldende mand (et af modernitetens emblemer på den splittede bevidsthed), men med den faldne (seksuelt begærende) kvinde og sågar den hvide dame. At finde ikke bare sit eget rum, men også sit eget fald."
Lilian Munk Rösing, Information
(Læs hele anmeldelsen her: Hvid boks og bindingsværk)

"det fornøjelige i Jævnet med jorden er ikke mindst de klassiske, sceniske og (indre og ydre) monologiske romanagtigheder: De frysende præcise situationer og tanker (om sms'er) fra et kuldslået kærlighedsforhold, de varme og tætte erindringsglimt af en mormor og hendes tvilling, Mormor To, de kosteligt afpissende besværgelser af et par fancy maler-udlejere (der opsiger jegfortællerens hvide boks af et skriverum, deraf afpissetheden) foruden en bevægende og forstyrret pilgrimsrejse i nutiden til de to mormødre og barndommens nedrevne vandmølle, den udløsende faktor for projektet. Sådanne roman-kunster har vi ikke set Mette Moestrup gøre før (...)"
"hele tiden forholder fortælleren sig direkte og reflekteret til sit projekt og dets spilleregler, skriver fx et helt syleskarpt essay om sentimentalitetens kynisme"
"I bogens dobbelt vilde og dobbelt monstrøse afslutning forenes roman og koncept via en motherfucking spøgelseshistorie (...)"
Lars Bukdahl, Weekendavisen

"Der er mange lag i Mette Moestrups brudstykker af en storbykvindes dagbog. En dejlig ambitiøs bog, der ikke viger tilbage for at sammenligne sig med selve Blichers landsbydegn. Og som ligner Morten Vinges dagbog deri, at udviklingen går baglæns, fra en rasende forelskelse til resigneret opgiven. Møllens bindingsværk er ikke kun en særlig måde at bygge mure på. Den er også tegn for bindinger bagud, der optræder som forhindringer."
"En formidabel læseoplevelse."
Thomas Bredsdroff, Politiken

"Moestrup sparker selvfølgelig til historien på sin egen feministiske facon, men illustrerer samtidig de farer, som udlevet begær kan medføre. Det er en kynisk kærlighedshistorie med uhyggelige safter, der stærkt kan anbefales."
Nanna Goul, Berlingske Tidende

"I Moestrups bok går kjærlighetsforholdet til Morten i knas, og den siste teksten, med grønn tekst mot svart bunn, angir nærmest koreografiske forskrifter for kvinnens konkrete fall mot en snødekket jord om natten. Teksten kan leses som forberedende øvelser på den usynliggjøring og sosiale utslettelse som den frigjorte kvinnen risikerer å møte."
Sindre Erkheim, Bergens Tidende