NEW CALENDAR & WINTER NEWS

18.2. 2018

First, a tip in English: INTERESTING article about Nordic WOMENS LITERATURE AND POETRY, including my book of poetry, “DIE, LIE, DIE”. https://nordicwomensliterature.net/2016/11/24/body-language-politics-nordic-poetry-at-the-turn-of-the-21st-century/

SHE’S A SHOW performance with Chinese artist Tan Qi. Photo: Tan Qi, 2018

Det var fantastisk at optræde sammen med den kinesiske kunstner Tan Qi, der er vild med audiovisuel poesi, ligesom Miriam og mig aka SHE’S A SHOW. Audiovisuel poesi er, når ord, lyd/musik og billede mødes. Tan Qi lavede visuals live, mens jeg læste sommerfugledigtet højt i en engelsk version, og Miriam satte lyd til, bl.a. brugte hun optagelser af Qi’s stemme, hvor hun siger ordet sommerfugl på kinesisk. Vi optrådte også med “Black Triangle”. Vi er meget opsatte på at samarbejde med Qi igen! Vi håber også at lave nogle videoer med hende. SHE’S A SHOW er en proces, noget, som hele tiden udvider sig – og det er også et lille udstilling i din lomme! Lyt og se videoer her, virker også på mobilen http://shesashow.com

Året begyndte med et herligt huskunstnerprojekt FORKERTE FØLELSER på Roskilde Gymnasium, hvor jeg arbejdede sammen med tre 3. g. klasser og deres dansklærere. FORKERTE FØLELSER var et møde med mig som forfatter, en skriveworkshop og et lille indblik i nyere affekt-teori, hvor man kort sagt ikke kun ser negativt på de traditionelt set negative følelser og bl.a. ser på det kollektive ved fx skam og ensomhed. Så behøver man ikke at være ensom med sin skam eller skamme sig over at være ensom. Læs https://sn.dk/Roskilde/Forfatter-laerer-elever-at-skrive-sanselige-digte/artikel/714520

Forkerte følelser udstilles i gymnasie-poesi

Min tekst til 365 tekster på mulepose, sølvskrift på sort.

Teksten er inspireret af mine to 18-årige, som ikke troede på mig, da jeg sagde, at der findes noget, som ikke er på internettet. IT’S NOT ON THE INTERNET-nettet kan købes for en 50’er her: http://www.365tekster.dk/index.php/component/hikashop/product/43-mulepose-med-tekst-af-mette-moestrup

KALENDER 2018

Bookninger på mettemoestrup@mail.dk.

22. -23. 2: Gæstelærer på Skrivekunstakademiet i Bergen, Norge

22.2. Temaaften, hvor jeg fortæller om Eileen Myles på Skrivekunstakademiet i Bergen, Norge. Kl. 19. Fri entre! http://www.skrivekunst.no/2018/02/14/temakveld-mette-moestrup-om-eileen-myles/

24. 2: SHE’S A SHOW optræder til Gin & Gender, Hovedbiblioteket, KBH LÆSER, Arr. er gratis er er fra kl. 20-22

26.2.-9.3. Gæstelærer på Forfatterskolen i Bø, Norge, sammen med Tone Hødnebø

28.2. Jeg deltager med video til Manifest-arr. på Borups Højskole, KBH LÆSER

11.3. Børnebogsarrangement på Helsingør Bibliotek. Kl. 14.

15.3. “Science fiction i et feministisk perspektiv” på Galleri Meter i Kbh. Sammen med Olga Ravn taler jeg om Ursula le Guin. Vi skal også høre om Olgas roman “De ansatte”. Mere info følger.

21.3. Internationella poesidagen i Helsingborg, jeg skal læse op.

9.-12.4. MÅSKE gæstelærer på Århus Byhøjskole (der søges penge)

10.4. Holder foredrag på Århus uni, kun for de dansk-studerende

19.4. Litterær Salon i Århus, 19.30

April: SHE’S A SHOW vidoer udstilles på Gladsaxe bibliotek

6.5. kl. 13. Søndagsmatiné, Kulturhuset, Skanderborg – jeg fortæller dels om mit eget forfatterskab, dels om Eileen Myles, i samtale med Mette Østergård Henriksen. Entre 50 kr. Man kan købe billet her:  https://billet.kulturhuset-skanderborg.dk/events/39516-Mette_Moestrup/

Maj: En majdato mellem 15. og 25. optræder SHE’S A SHOW med den islandiske-canadiske eco-poet Angela Rawlings på Galleri Meter.

25.5. Fortæller om Eileen Myles på Kunstskolen, København, sammen med Rasmus Graff. Lukket arr. for eleverne.

29.5.-3.6. Lillehammer Poesifestival.

7.6.-8.6. BEBOP, Black Europe Body Politics, Berlin.

21. 6. Digtoplæsning på Haus für Poesie, Berlin.

11.7. Foredrag “Tonen er alt” om oversættelsen af Eileen Myles – Krogerup Højskole

25.-27. 10. Lyd + Litteratur Festival, Århus. Mere info følger.

 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.