Nye ting

Spejlselfie i klosterhaven i San Cataldo, som er et gammel nonnekloster

Spejlselfie i klosterhaven i San Cataldo, som er et gammel nonnekloster

Hej! Siden sidst har jeg bl.a. været på refugium på San Cataldo i Italien, og nu er jeg tilbage i København. Den her opdatering har to dele: 1. Nyt om Omina. 2. Ny kalender 2016/17.

Skriv til mig på mettemoestrup@mail.dk, hvis du vil booke mig til oplæsning eller foredrag – her i foråret har jeg bedst tid i marts og april. Jeg tilbyder også individuel manuskriptvejledning, skriv og hør nærmere.

OMINA

Husk, at Omina både kan købes som almindelig bog og som lydbog, indlæst af Naja og mig – her kan man høre en lydprøve: http://www.gyldendal.dk/produkter/mette-moestrup/omina-43500/lydbog-9788702218060

Omina har fået mange anmelderoser! Fem stjerner i både Kristeligt Dagblad, Dagbladenes Bureau og Nordjyske Stifttidende, fire hjerter/stjerner i Politiken og Jyllandsposten og rosende ord i Weekendavisen

* * * * * i Kristeligt Dagblad:

Naja Marie Aidt og Mette Moestrup har skrevet et mytologisk og dunkelt langdigt med eksistentiel tyngde.
Det er en af bogens helt store styrker, at den på den måde aldrig bliver entydig i sit udsagn, ikke bliver et manifest, men insisterer på tvetydigheder, kontraster og ubesvarede spørgsmål; insisterer på, at der med magten og styrken også følger magtesløshed og sårbarhed

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/dunkle-varslinger-i-langdigt-med-tyngde

* * * * * i Dagbladenes Bureau

fyldt af vild lidenskab, af smerte og død.
Aidts og Moestrups bog kan i høj grad læses som en skildring af det moderne menneskes situation. Vi er alle amazoner, stridbare og sårbare

*  * * * * i Nordjyske Stifttidende

                       Her er der ikke behov for show eller avantgarde-blahblahblah, nej, skriften            folder sig ud hen over papiret med nødvendig præcision.

* * * * i Politiken

Det, der virkelig overbeviser, er snarere den urolige energi og lige dele sårbare og aggressive rasen, som digtene, selv når de er mest dunkle, er både båret og optaget af. Som når hjertet på samme tid »banker som knytnæveslag« og »lukker sig som barnehånd«.
LEGEMLIGGØRELSEN af den rasen er amazonen, der med afskåret bryst og vildt hesteridt vokser frem af digtenes flet og bliver katalysator for det, jeg opfatter som digtenes grundlæggende forsøg på at vende afmagt til magt
At bogen på den måde også er en samtale mellem to forskellige poetiske temperamenter, ikke bare en vekslen, men også en udveksling mellem dem, er måske det smukkeste ved den lille bog.

http://politiken.dk/kultur/kultur_top/ECE3436408/to-amazonedigtere-skriver-rasende-og-smukt-og-svaert/

* *  * * i Jyllandsposten

KALENDER

14. 12. Jeg har arrangeret og er konfencier på arrangement om Unica Zürn på Teatret ved Sorte Hest kl. 2o-22. Det er med den svenske forfatter Helena Eriksson og Kirstine Reffstrup.

18.12. Oplæsning til lyrikoplæsningsarrangement på Astrid Novacks Atelier, København, kl. 17-19.http://www.astrid-noack.dk/event/lyrikopl-sning

21.12. Oplæsning til Heksesabbat på Sorte Firkant, København, kl. 18-21. https://www.facebook.com/events/1135803483207164/

2017

23.1. Debataften, Det Danske Akademi, Borups Højskole, København, kl. 19.30

29.1. Børnebogsoplæsning. Jeg læser HVAD SIGER SNEUGLEUNGEN ULLA på Stadsbiblioteket i Lyngby for de helt små.

7.2. Foredrag sammen med Helle Juhl Lassen for Gymnasielærere i Næstved. Lukket arr.

19.2. OMINA. Naja Marie Aidt (hun er en kort smut i København i februar) læser op fra Omina og fortæller om bogen på Teatret ved Sorte Hest. Det er kl. 17.

20.2. Jeg gæsteunderviser på Forfatterskolen for Børnelitteratur i København.

21.-22.2. Gæsteunderviser på Skrivekunstakademiet i Bergen med den fantastiske Gunnhild Øyehaug.

22.2. OMINA. Naja og jeg læser op og fortæller om Omina på Møstings Hus, København. Det er kl. 20.

23.2. OMINA. Naja og jeg læser op fra Omina i Øst for Paradis, Århus. Kl. 20.

MAJ. Jeg har skriveophold på Det danske institut i Rom.

Min digtsamling “Dø, løgn, dø” planlægges at udkomme på tysk i oversættelse ved Alexander Sitzmann “Stirb, Lüge, Stirb” på forlaget kookbooks ved redaktør Daniela Seel.

22.5. Foredrag om en alternativ kanon på Gentofte Hovedbibliotek, arr. for bibliotikarer.

I september og oktober planlægger jeg samarbejder med Herlev Bibliotek og Roskilde Gymnasium, mere info følger.

Til december skal SHE’S A SHOW: SHE’S A SHOW – det er en digital udgivelse med både musik og lyd, video, fotos og tekst, som Miriam Karpantschof og jeg arbejder på sammen med grafiker Hanna Bergman.

I løbet af 2017 regner jeg også med, at enten den digtsamling, jeg skriver på, eller Midnatsmanifester, som jeg også skriver på, når at udkomme.

 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.