28. maj 2016

Hej igen!

Jeg håber, I går og har det fint i sommeren.

Det blev en fantastisk aften, hvor jeg var kurator og konferencier for de tre stars Rike Scheffler, Peter Laugesen og Jessie Kleemann på Teatret ved Sorte Hest i onsdags. Der bliver flere Poesi og Performance arrangementer, jeg skal nok fortælle om det her.

I morgen skal jeg til Århus, hvor der er Litteratur på Store Torv, og jeg skal fortælle om og læse fra Olga Ravns og min nyoversættelse af Sylvia Plaths The Bell Jar.

Mandag rejser jeg til Berlin; om aftenen skal jeg læse op sammen med min makker fra projektet Tandem, hvor Rike var i København og jeg i Berlin (tilbage i 2014). Det sker på Stiftung Brandenburger Tor Oplæsning i Berlin

Senere på ugen, fredag, skal jeg deltage i en paneldebat på Volksbühne, det er til BEBOP, forkortelsen står for Black European Body Politics, og mange i gruppen er afroeuropæere, så mon ikke, vi igen får diskuteret, hvordan det kan være, at N-ordsdebatten igen og igen florerer i DK. BEBOP BERLIN/CPH

BEBOP har også et program i København, der foregår det i Trampolinhuset på Thorasvej 17, se i linket for nærmere information.

Ellers: Jeg skriver stadig på både Midnatsmanifest og digtsamling – midt i det hele er der så også sket det, at Naja og jeg, mens jeg var i Brooklyn, fik færdiggjort et fællesværk…. juhuuuu —- Mere om det senere!

Dejligt nyt: SHE’S A SHOW har modtaget et stort legat, som betyder, at vi kan få mixet sange og lavet videoer, vi samarbejder med grafiker Hanna Bergmann om en digital udgivelse, hvor man kan lytte til musikken, se videoer, læse tekster osv. Det er et stort arbejde, men vi regner med publikation ultimo 2017.

OGSÅ dejligt nyt: KINGSIZE og GOLDEN DELICIOUS bliver genudgivet!!! Jeg kender i skrivende stund ikke udgivelsesdatoerne, men vi har læst korrektur og så videre, så det er snart. Kingsize har været udsolgt i et par år, Golden siden måske 2003-4. Så det er ret fedt, at de nu bliver tilgængelige igen!

KALENDER

29.5. Arr. i Århus om Sylvia Plath

30.5. Oplæsning i Berlin, Brandenburger Tor, sammen med bl.a. Rike Scheffler

3.6. Deltager i paneldebat på BEBOP (Black European Body Politics) på Volksbühne i Berlin, 16.45-18.00

5.6. Deltager i paneldebat op BEBOP i Trampolinhuset i København, 15-17

19.8. Fortæller om “Meget lidt om Cleïs” / min brug af Sapfo i Dø, løgn, dø på konference for Skandinaviske forfattere og forskere om Den antikke græske litteraturs rolle i samtidslitteratur i Århus.

22.9. Arr. på Det humanistiske faktultet bibliotek/ GOLDEN DAYS, mere info senere.

5.10. Jeg læser op til arr. i Lemvig

I oktober udkommer Najas og mit fællesværk……………… hemmeligt lige nu, siger mere senere.

 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.