8. marts 2016

21_4991-150x150Shadi og mig, fotograf Kajsa Gullberg

Kvindernes kampdag har jeg i år fejret her i Göteborg, hvor jeg er gæstelærer på Litterär Gestaltning, som er en fantastisk forfatterskole in this town. I går holdt tænkeren Michael Azar et forrygende foredrag om sin bog Døden i Beirut, og i dag har Shadi Angelina Bazeghi været på visit her, og vi har talt om Forugh Farrokhzad og Kun stemmen bliver tilbage. Kan ikke forestille mig en mere meningsfuld måde at tilbringe kampdagen på end at tale om en kvinde, hvis liv og værk i den grad har banet vej for andre og stadig har et enormt revolutionært potentiale. FORUGH FOREVER!

Siden sidst har jeg rejst meget rundt, også sidste uge var jeg her i Göteborg, hvor jeg samarbejder om forløbet med Jenny Tunedal. Kirstine Reffstrup (DK), ‘elev’ på Litterär Gestaltning, som er aktuel med romanen “Jeg, Unica” fortalte om sine inspirationskilder, selv holdt jeg foredrag om grønlandsk samtidskunst (Pia Arke, Jessie Kleemann og Niviaq Korneliussen). Niviaq mødtes jeg med in person lørdag middag på Roskilde poesifestival, hvor vi var på scenen sammen. Men inden da tog jeg fra Göteborg til Hamar, Norge, Nordisk Samtidspoesifestival, hvor jeg ankom kl. 01.30 om natten og holdt foredrag om min poesis gudmor, Tua Forsström, kl. 9.30 næste morgen. Og hun sad der i egen person, Tua, og det var ømt at tale om du’et i hendes poesi og på en måde tale til hende. Hun var den, som sagde til mig, for flere dekader siden, at jeg skulle sende mine digte ind til et forlag, march, march, sagde hun, at udgive er at give ud, du kan ikke blive ved med at sidde og skrive de samme digte om og om igen, at give fra sig, at give ud. Tak, Tua. Og så holdt Niels Frank et strålende klart foredrag om vigtige ord i Tuas værk, barn, sne med mere. Og det sneede.

Nu sidder jeg her i nattetimen på et af mine mange ‘andre hjem’, Hotel Flora, hvor jeg første gang kom for otte år siden i forbindelse med en poesifestival. Også her i Göteborg sner det.

I min debutdigtsamling Tatoveringer (1998) var mottoet disse ord af Tua: “De döda tiger som bomull”

Siden sidst er der også sket det, at Olga Ravns og min nyoversættelse af Sylvia Plaths Glasklokken endelig er udkommet, det var på skuddagen d. 29.2.

ItemImage-1.aspx

Læs her om det: skrapt fordansket

sylvia, cover

hele kapitel ni i Information

 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.